Kratholmskolens børnehave nyder godt af både bygninger og omgivelser. Børnehaven stod færdigbygget i foråret 2016, og vi kan derfor nyde godt af lokaler, der lever op til nutidens standarter med gulvvarme, luftventilation, praktiske toiletter til inde og ude, automatisk lysregulering og lyddæmpende materialer på fx lofter og borde. Disse rammer er med til at give de bedste forudsætninger for en tryg hverdag i huset for både børn og voksne.

Børnehaven er placeret midt på Kratholmskolens grund, og vi har derfor unikke muligheder for at gøre brug af skolens legepladser, bålsteder, boldbaner og øvrige faciliteter. Vi har blandt andet mulighed for at gøre brug af skolens gymnastiksal, der blot ligger få meter fra børnehaven. I området omkring børnehaven finder vi åbne marker, sjove bakker og hyggelige skovstier.

Legepladsen skal være en tryg ramme for børnenes leg i hverdagen, og vi har derfor gerne skabt forskellige rum, hvor børnene kan lege og fordybe sig i såvel stille lege som de mere motorisk udfordrende. På Kratholmskolens grund har vi derfor gode forudsætninger for en tryg og motiverende hverdag for både børn og voksne