De kristne friskoler

Læser man de kristne friskolers historie og vedtægter, vil man stort set lede forgæves efter en formuleret pædagogisk teori. Skolerne definerer sig ved sit indhold. Man kan lidt drillende spørge: ”Hvad er specielt for en kristen matematik- og idrætsundervisning?

Det er svært at beskrive et teoretisk, pædagogisk grundlag for de kristne skoler, men det følgende må opfattes som refleksioner over skolernes hverdag og over det livs- og menneskesyn, der står centralt som forståelsesramme.

Vi omgås begrebet ”kristen pædagogik” med varsomhed af flere grunde. For det første er ”pædagogik” rent videnskabeligt et komplekst begreb. For det andet kan betegnelsen ”kristen” strengt taget kun bruges om personer og ikke om institutioner og begreber. En kristen er et menneske, som ved tro på Jesus Kristus har fået sine synders forladelse uden at have fortjent det, og som lever sit liv på dette grundlag i troens fællesskab og med den treenige Gud.

Forsøger man at udlede et ”pædagogisk system” af Bibelen, er man gået i gang med at spørge den om noget, den ikke giver svar på. Derimod kan vi udlede et livs- og menneskesyn, og det får konsekvenser for skolens dagligdag og indhold.

Det kristne livs- og menneskesyn

Da pædagogikken er nært forbundet med både natur og kultur og har menneskets dannelse som opgave, spiller livs- og menneskesynet en central rolle i pædagogikken. Svaret på, hvad et menneske er og bør være, styrer langt på vej opdragelsens udformning og dermed også hvilke værdier, der er de bærende i undervisningen. Det kristne livs- og menneskesyn bygger på tre hovedpunkter: 1. Skabelse 2. Syndefald 3. Frelse/forløsning.

1. Skabelse
Det kristne menneskesyn tager sit udgangspunkt i, at Gud har skabt alle mennesker. Dette indebærer, at Gud har en mening med hvert enkelt menneske. Derfor bliver kendskab til Guds skabervilje en nødvendighed for det menneske, som vil leve i overensstemmelse med Guds plan.

2. Syndefald
Det bibelske syn på syndefaldet og den i verden eksisterende ondskab bekræftes desværre kun alt for tydeligt i menneskelige relationer. Ifølge kristen forståelse lader synden sig ikke udrydde, men den skal bekæmpes. Dette er hverken modløs pessimisme eller falsk optimisme. Det er et udtryk for, at det kristne livssyn tager udgangspunkt i, at det onde både er en del af os selv og af verden omkring os. Mennesket kan bryde med Guds vilje. Det stilles på valg. Det kan vælge at være lydig mod Gud, eller det kan vælge at trodse ham. I begge tilfælde har mennesket et ansvar for sine handlinger og skal stå til regnskab for Gud.

3. Frelse/forløsning
Frelsen er for alle mennesker, der tror på Jesus Kristus. Når Gud frelser et menneske, gør han det ved forsoningens virkemiddel. Han sendte sin Søn, som påtog sig verdens synd og skyld og døde under Guds vrede, hvorefter han sejrrigt opstod fra de døde efter at have overvundet alle onde magter. Budskabet om denne forsoning lader Gud forkynde i verden, så mennesker, der vil modtage det i tro, bliver frelst og ikke længere er under Guds vrede, men under Guds nåde.
Gud har skabt hvert enkelt menneske med den hensigt, at det skal møde Frelseren, leve sit liv efter hans vilje og få del i det evige liv.

Kristen skolevirksomhed

Et kristent menneskesyn indebærer altså, at menneskets eksistens ikke kan forstås i sig selv eller ud fra sig selv, men i sit forhold til Gud og medmennesket.
Et kristent menneskesyn forankrer sine normer i Guds vilje, som den er åbenbaret i Bibelen. Her regner man med det onde og det gode i mennesket som en realitet, og derfor vil mennesket dybest set leve i konflikt med sig selv – en konflikt, som kun kan løses uden for mennesket ved frelsen i Jesus Kristus.

Skolen skal give hjælp til at leve livet på to planer: På det lodrette plan vil skolen formidle åndelige værdier. Det kan ske ved morgensang, ved eksemplets magt, omgangstonen og hele skolens atmosfære. Det kristne miljø skulle gerne være byggesten for den tro, som vi beder Gud om at skabe og fastholde i os.

På det vandrette plan skal skolen give hjælp til livet i samfundet. Det gøres ved at lære børnene almene færdigheder som f.eks. læsning, skrivning, regning, fremmedsprog og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Endvidere ved at opøve elevernes personlige kvalifikationer som kreativitet, samarbejdsevne, selvstændighed, intellektuelle kundskaber og ved at øge deres sociale ansvarlighed, så de kan fungere som aktive borgere i et demokratisk samfund som det danske.

Det kristne menneskesyns konsekvenser for opdragelse og pædagogisk tænkning på Kratholmskolen

Menneskets værd
Alle mennesker har værdi og er lige værdige, fordi alle er villet af Gud. Det grundprincip, at det enkelte menneske har en uerstattelig værdi, uanset egenskaber, kundskaber og udrustning, har pædagogiske konsekvenser. Alle børn – uanset evner og anlæg – har ret til at få en undervisning, som er tilpasset deres forudsætninger. På det generelle plan indebærer princippet om menneskeværdet respekt for det enkelte individs egenart og integritet. En anden side af princippet om menneskeværdet er, at enhver alder i et menneskeliv er lige meget værd. Ingen fase kan reduceres til primært at være en forberedende fase for senere faser. Barnet er et fuldværdigt menneske, og hvert enkelt udviklingstrin i barnets opvækst har sin fulde og hele egenværdi.

Mennesket som helhed
Et menneske er både ånd, sjæl og legeme. Dette har pædagogiske konsekvenser: Man må have øje både for det legemlige og åndelige i opdragelsen. Derfor er det ikke nok, at der kun fokuseres på det, der kan måles og vejes, man må også prioritere livskvaliteter, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, som f. eks. redelighed, hensynsfuldhed, indlevelsesevne etc.

Menneskets opdragelsesansvar
Mennesket har et forvalteransvar og et kulturopdragelsesansvar. Ifølge kristen tænkning er det forældrene, der har det primære opdragelsesmandat. Forældrene har fået ansvaret fra Gud, og ingen har ret til at tage det fra dem. I dansk lovgivning er der stadigvæk en klar linje mellem denne forældreret og lovgivningen på skoleområdet. Ifølge dansk lovgivning har man undervisningspligt, men ikke skolepligt. Man har med andre ord ret, men ikke pligt til at gå i skole.

Forvalteropgaven og kulturopdragelsen forudsætter et grundigt kendskab til det samfund, hvor vi skal leve og arbejde. Derfor må opdragelsen og undervisningen gives i relation til det eksisterende danske samfund, som bygger på åndsfrihed og demokrati. Undervisningen og kendskabet til livet må være realistisk og saglig og skal tilpasses elevens alder og modenhed. Den pædagogiske opgave består netop i at vurdere og vælge ud fra det overordnede synspunkt: ”Hvad kan være med til at udruste eleverne til at leve i det omgivende samfund?”

Det er vigtigt, at skolen formidler både viden og færdigheder samt kristne grundværdier, så eleverne bliver i stand til både at vurdere og forholde sig til de værdier og klare de opgaver, som livet i et omskifteligt samfund stiller.

Hvad kendetegner et kristent læringsmiljø?

1. Et kristent læringsmiljø tilstræber at skabe en atmosfære, der giver tryghed til alle. Det er et sted, hvor der både er meget at lære og godt at være. Et sted, hvor man kan udfolde sig og vokse som menneske. Det er et sted, hvor barnet møder voksne mennesker, som er i stand til at give det en følelse af accept og værdi.

2. Et kristent læringsmiljø søger at give alle en følelse af at høre til. Det er et sted, hvor fællesskabet opleves som værdifuldt og meningsfyldt for den enkelte. Et sted, hvor det bevidst tilstræbes, at det enkelte barn lykkes i fællesskabet og oplever glæde ved aktiv deltagelse.

3. Et kristent læringsmiljø arbejder for, at der vises respekt for medmennesket og for det enkelte individs værdi, værdighed og integritet. Derfor må læringsmiljøet opmuntre og støtte den enkelte i at lære sig selv at kende på godt og ondt og i at opnå en positiv identitet og selvværdsfølelse.

4. Et kristent læringsmiljø tilstræber, at mennesker tør være ægte i samvær med andre. Det viser sig ved behovet for tilgivelse og muligheden for en ny begyndelse i alle medmenneskelige relationer.

5. Et kristent læringsmiljø tilstræber både at styrke elevernes selvtillid og deres selvværd.
Selvtillid handler om det, man kan. Det, man er god og dygtig til. Det, man kan præstere.
Selvværdsfølelsen er vor viden om og oplevelse af, hvem vi er. Selvværdsfølelse handler om, hvor godt vi kender os selv, og at vi kan hvile i, at vi er gode nok uanset, hvad vi evner, og hvad vi kan præstere. Det er vigtigt at skelne mellem disse to begreber, for at eleverne kan udvikle begge egenskaber. Dette tilstræbes ved både at udfordre dem til at bruge de evner, de har fået givet, og ved at fokusere på, at alle er gode nok, som de er.

6. Et kristent læringsmiljø må være sig sit ansvar bevidst og kende sin plads i et større socialt fællesskab. Det er vigtigt for barnet, at skolen er et fast holdepunkt i et omskifteligt samfund. Det er vigtigt at værne om og at udbygge dette fællesskab.
Samtidig er det vigtigt, at skolen ikke bliver en isoleret del af samfundet, men at den står i en levende vekselvirkning med det omgivende samfund, så skolen opleves som en del af et større hele.

Valg af undervisningsmateriale

I princippet kan næsten alt undervisningsstof finde anvendelse på en kristen friskole, men vi tillader os at klassificere noget som livsbekræftende og andet som grænseoverskridende og destruktivt.

Undervisningen må ikke nedgøre de værdier, skolen står for. Der skal vises respekt for anderledes troende og tænkende.

Hvis man forventer at finde klare og enkle kriterier for stofvalg, bliver man skuffet, for sådanne lader sig ikke udforme i detaljer. Udvælgelsen af stof bygger på et tillidsforhold. I tvivlstilfælde kan materialet forelægges skoleledelsen.

Metodefrihed

Kratholmskolen er oprettet af forældre, som har valgt en bestyrelse, der blandt meget andet har til opgave at fastholde skolen på et kristent grundlag. De ansatte er derfor forpligtet til at arbejde inden for skolens holdningsmæssige grundlag og formål.

Hvad kendetegner de ansatte på Kratholmskolen

De er præget af og står inde for skolens formål og grundlag.
De er præget af at have sociale kompetencer og at være fagligt kvalificerede til deres opgaver.
De ansatte arbejder med at skabe en god atmosfære for alle, der har sin gang på skolen.

En god atmosfære er præget af:
• respekt
• omsorg
• empatiske og tillidsfulde forhold
• sund og naturlig autoritet
• holdninger, der tåler udfordringer
• sammenhæng mellem det, der siges, og det, der gøres
• rimelige krav med frihed under ansvar
• ansvarlighed for samspil og relationer mellem alle, der er knyttet til skolen

Hvad præger Kratholmskolen

Kan man se forskel på Kratholmskolen og andre skoler, hvis man dumper ind en almindelig skoledag? Både ja og nej.

Morgensangen sætter rammen for dagen. Her mødes alle til fællessang, bibelord og Fadervor. Undervisningen, bøgerne og legene er sandsynligvis de samme som på mange andre skoler.

Det er vores mål, at Kratholmskolen er præget af glæde, tryghed, overskuelighed og en ordentlig omgangstone. Et sted, hvor man viser omsorg og respekt for hinanden og på den måde støtter forældrene i deres opdragelsesansvar.

Grundlæg og formål

Skolens grundlag:
Skolen bygger sit virke på den kristne tro, som den er udtrykt i den apostolske trosbekendelse og på den overbevisning, at Bibelen er Guds inspirerede ord og autoritet i spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse.

Skolens formål:
1. Det er skolens formål i tæt samarbejde med forældrene og gennem en grundig og velkvalificeret faglig undervisning at udfordre eleverne til at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som er med til at udvikle den enkeltes evner, anlæg og personlighed.

2. Gennem den daglige undervisning og i hele sit virke opøver skolen eleverne til medbestemmelse og medansvar samt til at optræde som ansvarsbevidste individer i et forpligtende fællesskab og dermed udruste dem til aktivt at tage del i et demokratisk og frit samfund som det danske med lige rettigheder og pligter for alle.

3. I overensstemmelse med det kristne livssyn søger skolen i hele sin hverdag at skabe en tryg og positiv atmosfære, således at den enkelte elev kan øge sin lyst til at lære, udvikle sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og ansvarlig stillingtagen i et sundt og karakterdannende miljø.

4. Undervisningen i kristendom sigter på at give eleverne et fyldigt kendskab til Bibelen og til kristen etik og på at udfordre dem til selvstændig stillingtagen til den kristne tro.

5. Skolen er åben for elever, der sammen med deres forældre er bekendt med og vil være loyale over for skolens grundlag og formål.